Undersøgelser har vist, at plast udgør mellem 80 og 85 % af alt affald på strande. Af dette udgør engangsplastprodukter omkring 50 %.
Derfor er der med producentansvaret for engangsplastprodukter særlig fokus på at indsamle de produkter, som ofte findes på strande, kyster og andre steder i naturen.
Samtidig er det ambitionen at fremme brugen af genbrugelige og genanvendelige produkter, så de kan blive en del af en cirkulær økonomi fremfor at ende som affald efter at være blevet brugt 1 gang.
Centralt i producentansvaret for engangsplastprodukter er oprydningsansvaret.
Når producentansvaret for engangsplastprodukter indføres er det essentielt et oprydningsansvar. Det betyder, at producenterne fra den dato og frem skal betale for den oprydning, som kommunerne og staten udfører.
En stor del af det affald, der samles op fra skraldespande eller offentlige områder, er engangsplast. Formålet med producentansvaret er derfor at mindske plastforurening, beskytte havmiljøet og gøre producenterne mere ansvarlige for hele livscyklussen af de produkter, de bringer i omløb.
Med oprydningsansvaret centralt placeret i producentansvaret for engangsplastprodukter, pålægges virksomheder, der fremstiller engangsplastprodukter, et ansvar for at bidrage til finansieringen af oprydning og affaldshåndtering, hvis deres produkter havner i naturen eller offentlige rum.
Dette ansvar gælder især for produkter som plastflasker, cigaretskodder, madbeholdere, bestik og sugerør – altså de produkter, der ofte findes som affald i naturen.
Producentansvaret understøtter EU’s mål om at reducere plastforurening og giver producenterne et større ansvar for hele produktets livscyklus.
Elementet af oprydningsansvar kan også indebære økonomisk støtte til oplysningskampagner om korrekt bortskaffelse af plastik og dets miljøpåvirkning. Med dette tiltag håber man på at skubbe producenter til at udvikle mere bæredygtige design, reducere plastikforbruget og skifte til materialer, der er lettere at genanvende eller genbruge.
Fordi producentansvaret go engangsplastprodukter essentielt er et oprydningsansvar betyder det, at I som omfattede virksomheder, i samarbejde med lokale myndigheder og affaldsorganisationer, skal dække omkostningerne ved:
Jeres virksomheds andel af oprydningsomkostningerne afhænger af, hvor mange produkter I sælger, og hvor stor oprydningsopgaven er. Gebyret vil blive opkrævet af Miljøstyrelsen.
Som jeres kollektive ordning håndterer Emballageretur opgaverne i producentansvaret for engangsplastprodukter på jeres virksomheds vegne.
Læs mere om det her: 7 gode grunde til at blive medlem i en kollektiv ordning
Ved at pålægge de omfattede virksomheder oprydningsomkostninger ønsker man at:
Producentansvaret for engangsplastprodukter er en del af EU’s bredere indsats for at opnå en cirkulær økonomi, hvor ressourcer udnyttes bedre, og affaldsmængden reduceres. For jer som producenter betyder dette, at I aktivt skal overveje jeres produkters komplette livscyklus og tage del i ansvarlige løsninger for plastforurening.
Arbejdsfordelingen i producentansvaret for engangsplastprodukter er struktureret som et samarbejde mellem kommuner, staten og producenterne (repræsenteret gennem kollektive ordninger som Emballageretur) for at sikre effektiv affaldshåndtering og reducere plastforurening.
Kort opsummeret kan man sige at arbejdsfordelingen er således:
Dette samarbejde skaber en struktur, hvor producenterne motiveres til at reducere plastforurening, kommunerne kan fokusere på effektiv oprydning, og staten sikrer, at alle parter opfylder deres forpligtelser.
At sælge eller levere betyder, at I som virksomhed gør produkterne tilgængelige for andre virksomheder eller forbrugere i Danmark, uanset om det er mod betaling eller gratis.
De primære virksomheder omfattet af producentansvaret for engangsplastprodukter er:
Producenter af specifikke engangsplastprodukter: Dette inkluderer virksomheder, der producerer eller importerer engangsprodukter af plastik som tallerkener, bestik, sugerør, vatpinde, og rørepinde. Derudover er produkter som plastikballonholdere, plastposer (af specifikke typer) og kopper også omfattet.
Producenter af drikkevarebeholdere og -flasker: Virksomheder, der producerer engangsplastflasker og beholdere til drikkevarer, er også omfattet.
Producenter af fødevareemballage: Virksomheder, der producerer plastikemballage til fødevarer, som er beregnet til engangsbrug og ofte bruges til take away, omfattes også. Dette inkluderer emballage til madvarer som burgerbokse, sandwichindpakning og andre beholdere, der typisk smides ud efter én brug.
Producenter af tobak og tobaksprodukter: Cigaretskodder er en stor kilde til plastforurening. Derfor er tobaksproducenter, især dem, der fremstiller filtre med plastik, omfattet. Disse producenter kan blive pålagt at finansiere oprydning af cigaretskodder i naturen.
Der er ikke nogen bagatelgrænse eller nedre grænse for, hvor lidt plastik de omfattede produktkategorier skal indeholde for at være omfattede af producentansvaret for engangsplastprodukter.
Det betyder, at det ikke er vigtigt, om produktet primært er lavet af plast eller et andet materiale – selv en lille mængde plast kan betyde, at producentansvaret gælder.
Fødevarebeholdere er fx æsker, med eller uden låg, til fødevarer, som er beregnet til at blive spist på salgsstedet eller som take away. Der er ligeledes tale om beholdere, der kan spises fra, hvor maden er klar til at blive spist uden yderligere tilberedning.
Dette gælder dog ikke drikkevarebeholdere, tallerkner og indpakningsposer og -folier, der indeholder fødevarer.
Med drikkevarebeholdere menes der beholdere op til tre liter, der anvendes til at indeholde en væske, fx drikkeflasker. Låg og kapsler, og kompositemballage til drikkevarer er også omfattet.
Drikkevarebeholdere af glas eller metal med låg og kapsler af plast er ikke omfattet.
Drikkevarebeholdere, der er omfattet af bekendtgørelsen om pant på og indsamling mv. af emballager til visse drikkevarer, er ligeledes undtaget.
Drikkebægre samt deres kapsler og låg.
Her er der tale om indpakningsposer og -folier, der er fremstillet af fleksibelt materiale og designet til at indeholde fødevarer, der er beregnet til umiddelbar spisning direkte fra indpakningsposen eller -folien uden yderligere tilberedning.
Plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron, som defineret i artikel 3, nr. 1c, i EU-Parlamentet og Rådets direktiv om emballage og emballageaffald.
Vådservietter til både personlig pleje og husholdningsbrug.
Her er der tale om alle typer balloner. Der er en undtagelse på balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig brug og anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere.
Her gælder det tobaksvarer med filtre, der er engangsplastprodukter. Det gælder også filtre, der er engangsplastprodukter, og som markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer.
Læs mere om filtre til tobaksvarer her.
Hvis jeres virksomhed er omfattet af producentansvar for engangsplastprodukter, skal I registrere jer hos DPA.
Derudover skal I løbende rapportere jeres solgte mængder af engangsplast. Se mere under “Indberetning”.
Ligesom producentansvaret for emballage skal producentansvaret for engangsplast også motivere producenter til at ændre jeres produktdesign og finde mere miljøvenlige alternativer, som er lettere at genanvende.
Endelig bliver jeres virksomhed også pålagt et oprydningsansvar, der bl.a. betyder, at I skal være med til at finansiere oprydningen af engangsplastmaterialerne fra naturen, I skal deltage i affaldshåndtering, oprydning og informationskampagner.
Dette er bl.a. de opgaver Emballageretur varetager for jer som jeres kollektive ordning.
Læs mere om det her: 7 gode grunde til at blive medlem i en kollektiv ordning
Hvis jeres virksomhed er omfattet af producentansvar for engangsplastprodukter, skal I lade registrere jer i producentansvarsregistret og pege på jeres valgte kollektive ordning.
Emballageretur kan hjælpe jer med at blive registreret hos myndighederne, og vi sikrer også, at din virksomheds data indberettes korrekt.
Kontakt os på info@demo.batteriretur.dk, hvis vi skal varetage registreringen for jer. Husk at oplyse os, hvilke kategorier I har, når I beder os om at tilmelde jer.
Hvis I allerede er producenter, skal I lade jer registrere. Det kan ske frem til og med den 17. december 2024.
Nye producenter skal registrere sig senest 14 dage før de begynder at sælge eller levere engangsplastprodukter.
Hvis I allerede er medlem af Emballageretur vil I kende registreringsprocessen herfra. Vær opmærksom på, at I har 7 dage til at godkende Emballageretur som jeres kollektive ordning, når vi først har registreret jer hos DPA.
MitID Erhverv har erstattet NemID medarbejdersignatur, og skal bruges af alle virksomheder, foreninger og myndigheder, der har medarbejdere eller brugere, som skal kunne logge ind på offentlige selvbetjeningsløsninger.
Inden Emballageretur overtager håndteringen af jeres virksomheds producentansvar, skal din virksomhed bekræfte, at vi varetager producentansvaret for engangsplastprodukter på vegne af jer som et led af registreringsprocessen. Godkendelsen sker inde i DPA’s systemer og for at kunne tilgå dem skal jeres virksomhed have MitID Erhverv.
Opsætningen af MitID Erhverv kan tage noget tid. Derfor anbefaler vi, at din virksomhed går i gang med opsætningen nu, hvis ikke I allerede har påbegyndt processen.
Hvis I allerede er medlem af Emballageretur, fordi I er dækket af producentansvaret for emballage, vil I ikke få tilsendt en separat kontrakt på håndteringen af jeres virksomheds producentansvar for engangsplastprodukter. Dette skyldes, at jeres eksisterende kontrakt med Emballageretur omkring håndtering af producentansvaret for emballage allerede dækker et evt. producentansvar for engangsplastprodukter.
Hvis jeres virksomhed ikke allerede er medlem af Emballageretur, vil I modtage en medlemskontrakt, når I vælger Emballageretur til at håndtere jeres producentansvar for engangsplastprodukter.
Reglerne for udenlandske virksomheder er de samme.
Første gang I skal rapportere, er det mængderne af engangsplast, som I har sat på markedet i perioden fra den 1. januar til 31. marts 2025, der skal indberettes.
Selve indberetningen foregår i perioden fra den 1. til den 10. april 2025.
Når den første rapportering er foretaget i april, skal jeres virksomhed derefter indberette hver tredje måned.
Hver gang skal I indberette, hvor meget engangsplast I har solgt i det foregående kvartal, fordelt på forskellige kategorier.
Indberetningsperioderne er d. 1. til d. 10. i de følgende måneder: april, juli, oktober og januar.
Indberetninger til DPA sker via Emballageretur. Vi informerer jer om, hvordan indberetningen kommer til at foregå, når vi kommer tættere på.
Vi kan ikke sige med 100% sikkerhed, hvad de økonomiske rammer bliver for jer som individuel virksomhed.
Vi ved dog, at for den enkelte producent, som melder sig ind i en kollektiv ordning, vil udgiften bestå af en kombination af lovbestemte miljøgraduerede bidrag, indsamlings- og behandlingsomkostninger til den mængde engangsplast I sætter på markedet samt administrationsomkostninger herunder medlemskab i den kollektive ordning.
Hvis I allerede er medlem i en eller flere af Returs kollektive ordninger – Emballageretur, Elretur og/eller Batteriretur – så koster det jer ikke ekstra at få håndteret jeres virksomheds producentansvar for engangsplastprodukter. Der er nemlig allerede en del af jeres medlemskab.
Det skyldes, at man som medlem i én eller flere af Returs kollektive ordninger betaler 1500 kr. om året uanset jeres virksomheds størrelse og uanset, hvor mange medlemskaber I har i Retur-familien.
Hvis I ikke allerede er medlem i en af Returs kollektive ordninger koster medlemskab jer 1500 kr. om året. I kan tilmelde jer Emballageretur ved at klikke her og følge instruktionerne.
Hvis I kun har producentansvar for engangsplastprodukter, skal I betale 1000 kroner til DPA for at blive registreret.
Hvis I allerede er registreret i producentregisteret, fordi I er omfattet af et andet producentansvar – fx, elektronik, batterier eller emballage – skal I i stedet betale et engangsgebyr på 500 kr.
Ud over engangsgebyret ved registreret skal jeres virksomhed også skulle betale et halvårligt administrationsgebyr til DPA. Det præcise beløb er endnu ikke oplyst.
Gebyr til Miljøstyrelsen
Alle virksomheder, som markedsfører de omfattede engangsplastprodukter, skal hvert kvartal betale et gebyr til Miljøstyrelsen.
Gebyrets størrelse afhænger af produktkategori og markedsførte mængder, og det vil være Miljøstyrelsen, der opkræver disse gebyrer fra jer.
Nedenfor kan I en tabel fra Miljøstyrelsen over de forventede gebyrtakster for 2025.

Gebyret, herunder pris og løn, justeres årligt pr. 1. januar. Gebyret skal være i balance over en periode på 4 år. Det betyder, at hvis der betales for meget i et år, så vil gebyret blive reduceret tilsvarende i de følgende år. Hvis der betales for lidt, vil gebyret blive hævet i de efterfølgende år.
Hver produktkategori fungerer som et separat gebyrområde og skal derfor opretholde en økonomisk balance uafhængigt af de øvrige kategorier.
Hvad siger DPA om producentansvaret for engangsplastprodukter?
Hvad siger Miljøstyrelsen om producentansvaret for engangsplastprodukter?
Vi sidder klar ved telefonerne mandag til fredag mellem kl. 09.00 – 15.00.
Læs mere om, hvilke opgaver Emballageretur løfter på jeres vegne, som jeres kollektive ordning lige her.
Som navnet antyder, er engangsplastprodukter helt eller delvist fremstillet af plast, og de er kun beregnet til at blive brugt én enkelt gang.
Nogle engangsplastprodukter kan både være omfattet af producentansvaret for engangsplastprodukter og producentansvaret for emballage.
Engangsplast findes i mange forskellige former, især inden for emballage og fødevareindustrien. Typisk ender disse produkter som affald efter kort tids brug og udgør en væsentlig del af det plastaffald, der ofte ses i naturen og på strande.
Det er problematisk, fordi det ofte ender som affald i naturen, hvor de kan tage årtier eller århundreder om at nedbrydes, det skader dyrelivet, og bidrager til udviklingen af mikroplast, hvor det spreder sig i havmiljøet og fødekæden og har uforudsigelige konsekvenser for økosystemet og menneskers sundhed.
EU’s engangsplastdirektiv fokuserer på netop disse typer af plastprodukter for at mindske deres miljøpåvirkning.